Computerspillets historie

EDSAC OXO Computer

Jeg er født i 1981. Året hvor Lars Ulrich gav James Hetfield et tilbud han ikke kunne sige nej til. “Jeg har fået en plads reserveret til et nummer på Brian Slagel’s kommende opsamlingsalbum – vil du være med?” spurgte Lars. James Hetfield skulle ikke tænke længe. Sandheden var dog, at Lars slet ikke havde noget band – ihvertfald ikke før James sagde ja, og Metallica var skabt.

Metallica blev aldrig rigtig mig, men jeg er glad for året 1981. Jeg siger ofte, at det er året, hvor det første computerspil også blev født. Det er ikke rigtigt, men jeg føler, at jeg har været med helt fra starten.

1952 et kryds og en bolle

På Cambridge universitetet i England byggede man i 1949 den første computer, som kunne afvikle programmer. Den blev kaldt EDSAC.

I 1952 skulle forskeren Alexander S. Douglas skrive en PhD afhandling på Cambridge om menneskers interaktion med computere. Som et led i afhandlingen programmerede han til EDSAC spillet OXO, som måske er bedre kendt som Kryds & Bolle. Spillet viste 9 felter, som kunne udfyldes ved hjælp af en drejeskive fra en telefon. Man drejede ganske simpelthen på skiven for at flytte og placere f.eks. et kryds. Det var kun muligt at spille mod EDSAC, så der var med andre ord ikke tale om et multiplayer spil.

OXO fik af gode grunde ikke noget kommercielt gennembrud. EDSAC computeren i Cambridge var nemlig unik, og der var derfor ikke nogen uden for universitetet, som kunne afvikle spillet. Selvom OXO spillet og EDSAC i dag kan virke simple, så var begge på deres tid ganske avanceret, og OXO anses i dag som det første grafiske computerspil.

Ophavsmanden til OXO, Alexander S. Douglas, levede et langt og sikkert også lykkeligt liv. Han arbejdede alle dage med computere og teknologi, og har skrevet flere interessante afhandlinger. Det hele fandt sin slutning d. 29. april 2010. A. S. Douglas døde 89 år gammel i sin seng på grund af en lungebetændelse.

1958 Tennis for Two

I 50’erne bliver der forsket meget i computere, og i dette årti kan der argumenteres for adskillige mindre computerspil. F.eks. eksperimenteres der med skak og blackjack. Ens for dem er dog, at de ikke benytter en grafisk brugerflade. Det vil sige, at der ikke er nogen egentlig skærm tilsluttet, men blot nogen knapper eller lamper,  som benyttes til at videregive udfaldet af computerens beregninger. Er der tale om et computerspil? Det er der måske, men computerspil uden grafisk brugerflade ville næppe have fået et kommercielt gennembrud. Derfor lyder min definition af et computerspil:

“Et spil udført af en computer med et grafisk interface styret af brugeren”

Det er ikke en definition, som jeg har tænkt yderligere over, men det giver vel okay mening.

Året er blevet 1958 og en anerkendt atomfysiker ved navn William Higinbotham skal deltage i en messe for videnskab. William reflekterer inden messen over indholdet, og han kommer til den konklusion, at messerne ofte er for statiske og langt fra interaktive for de besøgende. Det vil han lave om på. Til hans kollegaer skriver han:

“Det vil skabe ekstra liv på messen at have et spil, som folk kan spille, og som vil formidle det budskab, at vores videnskabelige bestræbelser har relevans for samfundet.”

William starter udviklingen af computerspillet, og snart er Tennis for Two er en realitet. En anden og meget interessant realitet er, at Tennis for Two er en stor succes på messen. Hundredvis af besøgende spiller det, og interessen er enorm. Faktisk kan Tennis for Two anses for at være det første computerspil, hvor 2 mennesker kan dyste mod hinanden. Altså et multiplayer spil.

Tennis for Two er et spil, hvor der vises en tennisbane fra siden. På hver side af nettet er en spiller med en ketcher. Disse er dog usynlige. Bolden kan heldigvis ses som en lysende prik på skærmen. Spillet styres med en enkel knap og et drejehjul. Der svinges med ketcheren ved et tryk på knappen, og drejehjulet styrer vinklen på dit slag.

William Higinbotham

William Higinbotham

Med til historien følger, at den gode William ikke søger patent på Tennis for Two. Det siges, at han overvejede det, men da han var ansat af regeringen, så ville han ikke få nogen særlig del af den økonomiske kage. Derfor blev det ikke gjort. Tennis for Two blev dog forløberen til et computerspil mere end 10 år efter kaldet Pong. Og netop det populære Pong skal jeg fortælle meget mere om senere.

Men William kom som så mange andre af dage. I 1994 fandt han endestationen. Selv ønsker han at blive husket for sit store arbejde med radar displays og hans store forsøg på at sænke udviklingen på oprustning af atomvåben.